onsdag den 13. november 2013

700 cm. kantbånd . . . . .

. . . . . til mit maraton/rally, eller Halloween  tæppe som min søn kalder det, ja, det kan der jo godt være noget om. :-D da det er i sorte og orange farver.
     Tæppet er blevet forlænget med  5 rækker af blokke, for at få en mere passende størrelse. Kanter er blevet syet på, og der er nu knude quiltet, det vil sige, at der er 374 små knuder, en i hvert hjørne af de små blokke, og på den orange bagside er der kun et lille, nogenlunde ens :-) sting synligt.


      Symaskinen blev i dag hentet ind i stuen til det store bord, da det kræver noget plads, at få syet den sidste lukke kant på hele vejen rundt, om et så stort tæppe.

      Og vupti, nu venter der, bare 680cm. på små håndsyede sting og mit maraton/rally tæppe er klar til middags lur.

      Hilste i øvrigt på Holger Danske her i weekenden, han sidder på torvet i Skjern, og holder 
øje med trafikken. :-D  Jeg syns det er helt fint at han er blevet Jyde.

mandag den 4. november 2013

Nu må jeg prale ;-) . . .

. . . . . mine valmuer er blevet indrammet og hængt op på vægen i stuen


      På sy kursus i dag, fik jeg hjælp, til at få mit tæppe limet sammen med vat og baggrunds stof, så det er klar til at quilte.

lørdag den 2. november 2013

To store projekter ! . . . . .

. . . . . til monitering, ja, ja, mens jeg har arbejdet på mit maraton rally tæppe, som nu er klar til at "sandwiche" , og jeg syns godt om resultatet, og er spændt på, at få det færdigt, men det bliver en udfordring at quilte det ;.D


      Har jeg samtidig arbejdet på min valmue mark, ja, det er længe siden jeg faldt for det billede, og fik skaffet det tyske blad med mønstret. Og tro mig, jeg har haft det hele fremme mange gange, skåret grønne blokke, lagt dem op, syet nogle sammen, for så at pakke det hele samen igen, fordi jeg var utilfreds med resultatet.


      Så da det igen var tid til kursus hos Karin, tog jeg det med, og i samråd med hende, fik jeg lagt nogle flere og grøne stoffer til, både lyse og mørke. Og til sidst gjaldt det så om, at tage en beslutning, og få syet de grønne blokke sammen til en baggrund, som passede til den svæve ramme, som jeg for lææænge siden har købt.


      De røde valmuer blev klippet i flere forskellige røde stoffer, og stryget sammen med visofix, lagt på baggrunden, og flyttet rundt med mange, mange  gange, jeg har altså svært ved,  at bestemme mig.
      Men nu er baggrunden quiltet, valmuerne frihånds ;-) quiltet/applikeret på, efter at Karin havde vist mig, hvordan jeg fik syet de fineste blomster stilke. Så nu er resultatet endeligt, klar til at komme i ramme, så nu må jeg lige finde ud af, hvordan jeg får det gjort.